Jeg håber at I er kommet godt ind i det nye år, her skete det på stille og rolig vis, hvilket egentligt var helt efter mit hoved. Selvom vi bare var hjemme var jeg alligevel klædt på til lejligheden i min sorte kjole fra Storm & Marie, for ikke at fjerne for meget fokus fra de fine skulder/arm-detaljer havde jeg undladt at tage halskæde på og nøjes med øreringene fra Forever21 og et enkelt sort sløjfearmbånd fra Stylesnob. Selvom det ikke anes så meget på billederne, så var der fuld knald på øjenmakeuppen med sort/sølv og på læberne havde jeg Chanel Triomphal, som faktisk blev købt sidste år på vej hjem fra vores nytårstur til Berlin.
Jeg lider ikke under tømmermænd i dag, men alligevel er det en af de der helt stille og rolige dage, hvor jeg ikke orker meget, men dog gerne ville gå en dejlig lang tur i solskin…..det har vi desværre ikke noget af her i Kbh. I stedet vil jeg blot forberede mig på hverdagen, der allerede starter i morgen. Jeg er ikke sprunget ind i det nye år med nogle egentlige nytårsforsæt, nogle kilo vil jeg altid gerne tabe, men sætter ikke næsen op efter noget.
Rent blog-mæssigt har jeg været ganske tilfreds med 2012, ville bare ønske jeg havde bedre tid til arrangementer mv. men familie og arbejde har selvfølgelig første prioritet. I 2013 håber jeg dog alligevel på at jeg kan disponere min tid bedre, for ens hobby skal der selvfølgelig også være tid til og jeg brænder stadig lige så meget for det som jeg altid har gjort.
I øvrigt kan Rikke FM glæde sig over smykker i det nye år, hun er nemlig vinderen af armbånd + øreringe fra Sanne Nordahn, tillykke :)
Jeg er glad for at I har taget så godt imod julekonkurrencerne og der bliver selvfølgelig mere gaveregn i 2013