Tag-arkiv: Vadum

En Vadum favorit

Vadum_SS14_favoritVadum gør det virkeligt godt indenfor detaljer og bearbejdning af materialer, hvilket jeg også har vist i indlæggene her og her. Jeg har en favorit fra deres SS14 kollektion og det er denne hulmønstrede jakke med stylenavnet Joy, med en pris på 1.699 kr. Nu er jakker næppe det jeg mangler flest af, men ellers kunne jeg sagtens forestille mig at Joy her kunne redde mange tøjkriser om morgenen, hvis man lige skulle have noget hurtigt på, der både kan matches bukser, kjole eller nederdel.

Vadum_SS14_joy-EricaEn anden fin sag er Erica, som dog er noget mere festlig en Joy, men alligevel ville jeg sagtens kunne bruge den både til hverdag og fest – på hverdage er det særligt fredage, der synes jeg tit det er sjovt at være lidt mere eller festligt klædt på, på arbejdet for ligesom at byde weekenden ordentligt velkommen.
Erica koster i øvrigt 1.799 kr.

Den ultimative sweatjakke fra Vadum

Da jeg for nogle måneder siden beundrede denne smukke Vadum sag, bejlede en anden Vadum jakke til mit pailletglade modehjerte. Sweatshirts har vundet indpas i mit klædeskab, pailletter har mere eller mindre altid været der og derfor kan jeg ikke lade være med at finde denne jakke med stylenavnet Shiny helt fantastisk, det flotte pailletmønster er i øvrigt at finde både for og bag.

Den særlige udformning af jakken har nok været med til at skrue prisen lidt i vejret, for den er endt på 2.100 kr. og enten er den ret populær eller også har webshoppen bare ikke bestilt så mange hjem, for Fashion for me der forhandler den, har kun én tilbage af hver størrelse. Jeg håber bare på en klækkelig lottogevinst, så jeg kan tillade mig at hive den hjem ;)

Vadum Bonita Jakke

Noget af det jeg er mest begejstret for lige for tiden er jakker, hvilket jo også er det jeg har jagtet her i Spanien. De må gerne have et lækkert lille tvist, som denne flotte sag fra Vadum jeg så i showroomet hos Mildh Press tilbage i december. Jakken er normalt ikke noget jeg ville forbinde med Vadum, men de har vitterligt fået nogle pletskud med i deres SS13 kollektion og jakken er en af dem. Læderpailletter, så bliver det næsten ikke bedre, det gør jakken mere rå og selvfølgelig meget mere interessant end hvis det bare havde været en plain læderjakke. Den er dog lidt pricy og bliver derfor ikke lige den første forårsjakke der kommer hjem i klædeskabet – men er man klar med 2.699 kr. når den kommer i butikkerne inden længe, så er man sikret et stk. laber jakke.


Billeder: Egne + Vadum

Vadum: Donna & Daphne

Jeg har stadig svært ved at forestille mig, at jeg skulle kaste mig ud i farver når årstiden skifter men måske melder lysten sig når alting langsomt bliver grønnere. Indtil da vil jeg føle mig meget mere bekvemt i sådan noget som sort/hvidt print og jeg faldt pladask for dette print da jeg så det i Vadums lookbook for SS12.

Normalt er jeg ikke så meget til maxikjoler, da jeg ikke synes de klæder mig, men printet kommer virkeligt til sin ret på maxikjolen her og derfor ville jeg også vælge den hvis jeg skulle ud og købe en af kjolerne. De kommer i butikkerne omkring marts måned og så må jeg ud og opstøve den, så jeg kan få den prøvet – jeg kan vel evt. vælge at tage mine nye stylter på, så skulle der ikke være fare for at jeg ser lav ud i kjolen, som ellers er det jeg frygter når jeg har maxi på.