For snart et år siden var jeg begejstret for at have fundet et par ting med Fifi Lapin print i en Pimkie butik i Spanien. Fifi Lapin har efterhånden været en del af flere samarbejder, denne gang gælder det så Juicy Couture der meget belejligt sender produkterne på gaden kort tid inden Valentines Day, så der er rig mulighed for at købe små fine kærlighedsinspirerede gaver.
Tørklædet synes jeg er så fint på den nuttede og kærligheds-agtige måde, det kan godt være man ikke kan se så meget af printet når først man har det på, men mon ikke man kan få det bundet, så man alligevel ikke er i tvivl om det er Fifi man har om halsen ;) Det koster ialt $97 inkl. levering og told hos Shopbop.com, forsendelsesomkostningerne alene løber op i $29 lidt ærgerligt, for jeg bliver altså hurtig nærig når det bliver så dyrt at få sendt noget – så lige nu overvejer jeg lidt og håber mest af alt på jeg finder det et andet sted. Halskæden (der koster $88) samt nogle af de andre varer forhandles i øvrigt hos Juicycoutture.com
Er der nogle af jer der er lige så begejstrede for Fifi Lapin som jeg er?