Jeg kan normalt godt undvære handsker i den del af Spanien hvor jeg bor, men i Danmark de et must og der havde jeg også en ganske fin samling. Jeg har stadig lidt tilbage, nogle af dem ville jeg ikke bruge på trods af kulde, så jeg overvejer at skille mig dem købe lidt nyt, så jeg har en god lille samling tilbage jeg kan bruge mange år frem. [Read more…]
Kørehandsker fra Gaucho
Jeg har allerede rigeligt med vanter og handsker i betragtningen af hvor lidt jeg bruger dem, men de blev altså købt før jeg fik kørekort for snart et år siden og der var jeg ofte på gåben og med bussen. Men om vinteren når der skal skrabes is og i værste fald sne af bilen, kan det godt blive rigtig koldt på fingrene og et iskoldt bilrat er heller ikke rart at holde på. Derfor kunne jeg virkeligt godt tænke mig kørehandskerne med strik fra Gaucho jeg så dengang jeg var inde forbi Superlove. De koster 400 kr. og nu må jeg se tiden an, om jeg kan klare mig med det jeg har eller ender med at finde disse uundværlige.
Fingervanterne og især lufferne er også rigtig skønne og selvom jeg nogle gange forbinder luffer med børnevanter (da mine egne yngste bruger dem), så ved jeg også at man ofte bedst kan holde varmen på fingrene med sådan nogle. De sort/hvide her koster kun 120 kr. og fås også her på webshoppen.