Jeg fortsætter i By Malene Birger sporet i dag på bloggen, det vælter ind med nye varer i BMB webshoppen og nu er Demetra støvlerne jeg så på Gallery i februar også kommet online. Det var ikke kun de smukke farverige sko i AW12 kollektion der fangede min opmærksomhed, men også disse Demetra støvler med plateau fortil og foer, der leder min tanker lidt hen mod Burberrys støvler. Men jeg synes altså de er cool og min svaghed for støvler blev bekræftet da jeg så dem, selvom de umiddelbart ikke virker “vinter-venlige” grundet hælen, så gætter jeg på at man kan holde varmen i dem og forcere en del sjap og glatte veje grundet sålen.
Helt billige er de ikke, de koster nemlig 3.499,- og selvom mit billede ikke er noget pletskud så synes jeg faktisk bedre om mit billede af støvlerne end det der ligger på shoppen, som selvfølgelig bare er et packshot.
Fra i dag er udsalgsvarerne i øvrigt nedsat med -70%, det gælder i butikkerne i Antonigade, lufthavnen, Illum, Magasin Kgs. Nytorv, Magasin Lyngby, Magasin Odende, Magasin Århus og Volden Århus.