Jeg stod op i morges til et noget ustadigt vejr og så var det alt for tidligt og mørkt, da kæresten skulle køres til lufthavnen. Derfor benyttede jeg chancen og hoppede i min nye sweatshirt fra Virginie Castaway, som er meget mere lækker end jeg husker den fra showroomet i sin tid. Det er ikke bare et alm. bomuldssweatshirt, den indeholder også uld og er derfor rar og varm og så glitrer den noget så fint. Perfekt på en glimmeronsdag, som Julia holder i hævd på bedste vis.
Jeg nåede en smule shopping i dag og fik mit hyggesæt, dog var jeg knap så heldig med træningsbukser og “de pæne sorte bukser”. Synes egentligt ikke at jeg stiller besværlige krav til de pæne bukser jeg jagter, de skal bare være lange og gerne være med pressefold. Men jeg gav op i Mango, tror jeg har en lidt anden opfattelse af hvor lange bukser skal være end dem der sidder og designer dem. Jeg holder meget af mine ankler og har ikke lyst til at blotte dem og fryse om dem vinteren igennem. Mango designerne er af en lidt anden opfattelse, alle de pæne bukser jeg fandt frem var bare ikke lange nok.
Hvad kalder man i øvrigt sådan nogle bukser, der lige virker 5-7 cm. for korte, stumpebukser?
