Jeg var i Zara sidste lørdag da det var ved at være kritisk med indkøb af nye jeans. Jeg har ét par og jeg kan se de er ved at være slidt op nogle steder. Faktisk hader jeg at købe bukser, fordi jeg hader at prøve dem, jeg vælger normalt at gå i Zara fordi de har så stort udvalg til en god pris. Men det er altså vidt forskelligt hvordan én størrelse passer i forskelligt modeller, nogle bukser kan jeg ikke engang få over hofterne og andre lukker fint.
En af jeans modellerne havde en fin “Love your curves” mærkat og selvom jeg ikke tænker at jeg er specielt kurvet, så har jeg brede hofter nok til at jeg tænkte sådan en buksemodel ville være super. Men i mine øjne er der absolut intet specielt ved de bukser, de sad ikke bedre om min brede bag end mangel andre par jeans, faktisk var jeg nødt til at gå en størrelse op for at kunne passe dem! Og så prøvede jeg faktisk en anden jeansmodel der ikke havde nogen “curves” mærkat og de sad bedre. Det virker bare som et tosset salgstrick og skørt at man skal føle sig for fyldig til tøj der fortæller man skal elske sine kurver.
Jeg købte nu de jeans alligevel, for de passede jo i et nummer større og så købte jeg også de andre med den gode pasform, så jeg er dækket ind på buksefronten et godt stykke tid fremover.