Efteråret er begyndt at trænge sig lidt på og temperaturen holder sig pænt lige under de 30 grader. Det føles virkeligt rart for når det har været aller varmest, har jeg været drænet for energi og det har været rigtig svært, at holde en siesta på afstand hvis jeg alligevel var hjemme, hvor jeg lige kunne smide mig på seng eller sofa.
Men t-shirt vejr er det i hvert fald stadigvæk og derfor var jeg forleden hoppet i en printet sag fra Storm & Marie. T-shirten bestilte jeg online for lidt over en måned siden, således at jeg kunne få den med retur fra Danmark når jeg alligevel var på ferie der.
I øvrigt er det vist ret tydeligt på billedet, at det efterhånden er meget lang tid siden at jeg har fået farvet håret og de lyse striber vokser stille og roligt ud. Af og til (især når jeg ser billeder af mig selv) får jeg lyst til at give det en hurtig omgang lyse striber hos frisøren. Men jeg forsøger faktisk at lade det lyse vokse ud og i første omgang bare beholde min egen hårfarve, men med tiden nok farve det i brune nuancer, bare sådan lige får at undgå de grå hår overtager hele manken. Jeg vil så også lige sige at jeg har lidt “frisør-skræk”, hende jeg brugte før synes jeg ikke længere er så dygtigt og jeg orker slet ikke at skulle prøve en ny hvis det ikke går godt, yikes!