Det er så sjældent at jeg sætter håret op, så når der sker må jeg hellere forevige det. Dengang jeg havde pandehår, som gik et lille stykke ned over kæberne havde jeg ofte håret sat på denne måde for at få det lidt væk fra øjnene – nu sker det bare for afvekslingens skyld. Jeg havde desuden en af mine yndlings cardigans på, elsker elsker den blå farve og jeg skal helt sikkert have mere af den i klædeskabet, tænker både en let skjorte og en pæn blazer i mere eller mindre præcis samme farve.
Jeg sidder og hænger lidt her foran computeren nu, mens jeg nyder en morgenkaffe. Senere regner jeg med at få manden til at passe børneflokken mens jeg tager ud og oser lidt, det er ikke meget jeg når i hverdagene, så når det er weekend skal jeg i det mindste have en lille følelse af, at jeg rent faktisk har fri. Når jeg så kommer hjem kan jeg fortsætte med den obligatoriske oprydning/rengøring og i aften satser jeg på at vi laver burgere. Jeg har egentligt også lyst til at bage, men jeg plejer at spise for meget af kagen selv, så det går nok ikke. Har I nogle spændende planer for i dag?