I torsdags havde børnene første skoledag i det nye skoleår, jeg brugte dagene forinden på at få de sidste brikker til at falde på plads og det lykkes uden stress. Faktisk følte jeg pludseligt en masse overskud, nu hvor sommeren begynder at gå på held og hverdagen vender tilbage, så i onsdags tilmeldte jeg mig noget spanskundervisning og dagen efter, samme dag som børnene startede i skole, tikkede mit login ind, så der havde jeg sådan set selv første skoledag.
Det er noget undervisning online via HF, jeg har ledt og ledt efter noget fornuftigt og prøvet at finde noget gratis eller noget på Youtube. Men jeg synes bare alt sammen handler om at lære tal, farver, frugter osv. og det kan jeg trods alt godt finde ud af, jeg ville havde lidt mere indhold. Jeg havde haft kig på muligheden før, men det gik lidt i glemmebogen da der ikke var nogen holdstart i nær fremtid, men nu kom jeg altså i tanke om det igen ifm. børnenes skolestart.
Jeg har kigget lidt på første modul, købt et par ekstra bøger og skal nu bare fordybe mig lidt mere i det, for det lader til at jeg kan lære en masse. Det der dog allerede giver mig en del præstationsangst er at de to første omgange af afleveringer er en samtale med læreren via Skype!!! Jeg ved godt den bedste måde at lære på er at snakke, men jeg vil allerede fra start føle det er lidt som en eksamen og jeg hader eksamener! Jeg har dog den fordel at jeg kan øve en samtale med min søn forinden, så jeg kan få rettet nogle af de eventuelle værste fejl, men jeg er alligevel bange for at jeg ender med at blive så nervøs i situationen at læren siger, jeg nok skal på noget begynderhold og lære tal og farver.